Om forfatterne
Gertrud Yde Iversen, f. 1961. Cand. theol. fra Københavns
Universitet 1989, ph.d. på en afhandling om Paulus og moderne litteraturkritik
(1999). Gertrud Yde Iversen har arbejdet som sognepræst og højskolelærer,
og siden 2000 som seminarielektor ved Haderslev Seminarium. Hun er dertil ansat
i Bibelselskabet som oversætter og konsulent. Gertrud Yde Iversen har
udgivet: Religion for alle. Religiøs dannelse i det multikulturelle,
Aros 2005; Hej far. Ta’ og helbred manden. Børn som bibelfortolkere,
Aros 2007.
Finn Dyrhagen, f. 1952. Cand.theol. fra Københavns Universitet
1980. Præst i Vallensbæk 1980-84, i Ågerup v. Holbæk
siden 1984. Provst i Holbæk Provsti siden 2006. Finn Dyrhagen har undervist
minikonfirmander siden 1993. Han var med til at udvikle og iværksætte
projektet ”Arbejdsvejledning i konfirmationsforberedelse” i 1997,
har siddet i Institutionsudvalget ved Folkekirkens Pædagogiske Institut
i Løgumkloster og været formand for Roskilde Stifts Religionspædagogiske
Udvalg 1997-2007. I 2006 havde han studieorlov for at foretage en effektundersøgelse
af den indledende konfirmationsforberedelse. Undersøgelsens konklusioner
er trykt i bogen: Forestillingen om Gud, Aros Underviser 2007.
Leise Christensen, f. 1964, Cand.theol. fra Aarhus Universitet
1995, ph.d. på afhandlingen Modsigelsens nødvendighed. Kontinuitet
via ambiguitet i Ecclesiastes (2001) i forlængelse af en særlig
interesse for Gammel Testamente. Fra juli 2001 og seks år frem var Leise
Christensen ansat som sognepræst i Sdr. Lem Sogn, Ringkøbing Provsti,
men forlod præstegerningen i 2007 for at tiltræde en stilling som
religionspædagogisk lektor ved Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster.