Afsnit 3

Novelle: Julegæsten – Historien om Rasmus og Ina
Tegneserie: Jesu fødsel – Lukasevangeliet 2,1-20

Målformulering
Målet med undervisningen er at få børnenes øjne op for, at juleglæden kommer snigende udefra og ikke kan skabes af os selv, og at det er derfor, vi fejrer jul som en højtid, vi er sammen om.

Bibelteksten
Juleevangeliet er så kendt, at vi er mere opmærksomme på, om ordlyden er præcis, som vi husker den end på det budskab, som lyder gennem fortællingen. Det er der også en charme ved – og nye muligheder i. For hvad var det, hyrderne så i stalden ved Betlehem? Hvem var det, de vise mænd kom for at give gaver?

Det giver ikke meget mening her at fremhæve alle de objektive kriterier, der gør julefortæl-lingen umulig i den virkelige verden (kong Herodes døde før vor tidsregning; det var for koldt om vinteren i Betlehem til at overnatte i en stald; det er ikke sandsynligt, at Jesus’ fødsel skabte så stor opmærksomhed, når vi intet hører om hans barndom og ungdom). For julehøj-tiden skaber den virkelighed, den nævner: I et samfund, som ellers er i fuld gang med at for-lade samlingspunkterne til fordel for egne traditioner, er det stadig en nyhed, der finder vej til medierne, at nogle mennesker flygter fra julehøjtiden.

Derimod giver det god mening at lede efter det budskab, der lyder gennem juletraditioner og århundreder, og som stadig gør så stor en forskel, at vi lader vores verden gå i stå for en stund. Juleevangeliet er ligesom et hologram: Der ligger et budskab gemt i den lille dreng i fodertruget – et budskab, der samler os og fortæller os, at himlen kommer ned om ørerne på os, fordi Gud ville det sådan.

Tegneserien
De 13 tegninger fortæller historien, som vi kender den – og blander Lukas-beretningen og Matthæus-beretningen med de vise mænd sammen til den historie, vi kender og holder så meget af. Vi har vænnet os til at blande adventstid, juletid og helligtrekongertid sammen i modsætning til den gamle tradition, som holdt dem adskilt. Det er grunden til, at kirkeårets opdeling i dag er svær at forstå. Der er ikke længere megen forståelse for, at adventstiden er en bodstid med tekster om de sidste tider, at 2. juledag er en martyrdag, og at vi langt ind i januar måned synger ”Dejlig er den himmel blå”, fordi denne salme snarere hører til hel-ligtrekongertiden end advents- og juletiden.

Novellen
Novellen er en fortælling i tråd med de ”rigtige” julehistorier fra Ved julelampens skær: Først skal personerne så grueligt meget igennem, men til sidst ender alt i fryd og gammen. Allige-vel er der et aspekt, som det giver mening at fremhæve: Jul bliver det ikke, fordi vi vil, men fordi højtiden kommer til os.

Rasmus og Ina, som fortæller hver sin historie (tydeliggjort ved to forskellige skrifttyper), bliver bragt sammen, fordi deres aleneforældre er blevet kærester og vil fejre julen sammen. Begge børn er meget lidt opsatte på det nye bekendtskab og har rejst al den modvilje, de kan. Men situationen udvikler sig som i enhver god julefortælling – der opstår en fælles fare: De bliver begge væk. Rasmus farer vild i snedriverne uden for sit eget hus, mens Ina er alene i et hus, hun ikke kender. Det bliver det lille barn, der samler dem – ”Lille-Louise-På-Syv” får omsorgen frem i Ina. De tænder julelys i det mørkelagte hus, så Rasmus kan finde vej til huset og julefreden kan sænke sig over dem. Og julesangene kom-mer helt af sig selv og tænder lys i de vrangvillige, så de må overgive sig og konkludere: ”Det var alligevel en okay jul”.

Temaer i undervisningen
1. Hvor kommer juleglæden fra? Er det noget, vi selv kan skabe?
2. Hvad er en højtid?
3. Hvorfor er det så vigtigt med levende lys?
4. Hvorfor er det os, og ikke Jesus, der får julegaver?

Undervisningsforslag
1. At læse novellen højt tager omkring 30-40 min., men den kan også genfortælles – meget gerne af to personer. De fleste børn vil kunne sætte sig ind i situationen. Mange børn er med til flere juleaftner pga. adskilte forældre. Og det vigtigste aspekt er, at de bliver ført sammen af julens højtid.

2. Tegneserien skal også læses, så novellen bliver sat i perspektiv. Man kan evt. benytte Billedmateriale til Marsmanden og med det vise et par af billederne i stort format, som man kan tale videre ud fra.

3. Højtid er et vidunderligt ord, som det kan være godt at uddybe. Anna Sophie Seidelin giver en formidabel udlægning af udtrykket i Hjemmenes Billedbibel (Lademanns Forlag, 1973), s. 13: ”Når det er højtid, falder jordtiden og himmeltiden sammen, og alle mennesker tænker og gør det samme. Og hvis højtiderne engang forsvinder, bliver menne-skene meget ensomme og fremmede for hinanden i verden”. Dette aspekt kan give mening til den begivenhed, som ændrede på verdenshistorien, selvom den ikke så ud af meget, da den fandt sted. Juleglæden er aldrig noget, vi kan skabe os selv, men er altid noget, der kommer til os udefra. Det er noget, der samler os, også selvom vi af en eller anden grund ikke føler nogen samhørighed – ligesom det skete for Rasmus og Ina i novellen. Det er ikke den gode mad, de mange gaver, det at have fri fra skole og arbejde, der gør julen til noget særligt. Det er oplevelsen af at være havnet et sted, hvor stjerner lyser mere end en sol.

4. Man kan lave julelys ved at lade minikonfirmanderne smelte farvet voks på hvide lys (kan fås i hobbyforretninger) eller tegne med tuschpenne på lysene. Imens kan man samtale om, hvad det er, der gør levende lys så fascinerende: Hvorfor kalder vi dem levende, når de er lige så døde som en 60 watt pære? Hvor kommer lyset fra? Og hvad bliver der af lyset, når vi puster det ud? Ifølge skabelsesberetningen var det første, Gud skabte, netop lyset – hvor-for mon? Hvordan kan en stjerne lyse mere end en sol?

5. Man kan også samtale om det at få og at give. Det vigtigste ved julegaver er jo ikke at få, men at give, ligesom de vise mænd gjorde. Det kan ganske vist være svært at holde fast i, når pakkerne ligger under juletræet, men de fleste vil nok kunne nikke genkendende til ud-sagnet, når de husker, hvordan det var at give noget væk, som havde en særlig betydning. Og det er jo tankevækkende, at julegaverne er til os, ikke til ham, vi fejrer fødselsdag for – men sådan er det med os og Gud: Det vigtigste er ikke, hvad vi kan gøre for Gud, men hvad han gør for os.

Forslag til salmer
Dejlig er den himmel blå, DDS 136
Et barn er født i Bethlehem, DDS 104
Barn Jesus i en krybbe lå, DDS 103
De hellig tre konger så hjertensglad, DDS 138

En bøn over dagens tema
Kære Gud
tak for den højtid, du lægger ind i vores liv
tak for det stjernelys, du tænder i toppen af juletræet
tak for den himmel, vi får lov til at opleve på vor egen krop
Tænd dit lys i os, så vi kan skinne for andre
Amen

Finn Dyrhagen