Afsnit 1

Novelle: BambiMias historie
Tegneserie: Skabelsen – 1 Mos 1-3

Målformulering
Udgangspunktet for undervisningen vil være tegneserien, der illustrerer skabelsesberetningen og syndefaldet. Skabelsesberetningen er central for det menneske- og natursyn, der præger os uanset vore holdninger i øvrigt til tanken om Gud som skaber. Et mål med undervisningen er derfor at gøre minikonfirmanderne fortrolige med nogle af de tankegange, der kommer til udtryk i skabelsesberetningen og at få børnene til at sætte tankegangene ind i en nutidig kontekst. Til hjælp for dette formål læses Mias fortælling, der kan fungere som afsæt for diskussionen.

Bibelteksten
På latin hedder 1 Mos Genesis, hvilket har at gøre med fødsel. Det er sådan set et godt navn, for det er lige præcis, hvad det handler om: himmelrummets, verdens, menneskets og historiens fødsel. I 1 Mos 1-2 læser vi om, hvordan verden og dens beboere blev skabt alene ved hjælp af Guds mægtige ord. Det er vigtigt at lægge mærke til, at der rent faktisk er tale om to skabelsesberetninger – den præcise, næsten lidt pedantiske fremstilling i 1 Mos 1,1-2,4 og den fortællende, meget malende skildring i 1 Mos 2,5-25.

Skabelsesberetningerne fortæller noget centralt om forholdet mellem Gud og hans mennesker, om forholdet mellem menneskene og deres omverden samt om forholdet mellem mennesker, sådan, som det var tænkt fra Skaberens side. Skabelsesberetningerne er selvsagt ikke videnskabelige afhandlinger om verden og livets opståen, men derimod et forsøg på at skildre menneskets eksistentielle vilkår. Det samme perspektiv gør sig gældende for syndefaldsberetningen, der søger i en mytisk sprogdragt at forklare det ondes eksistens i verden og de vilkår, der råder for menneskers liv i den verden, som de er sat i efter syndefaldet.

Tegneserien
Vi begynder med begyndelsen, altings begyndelse. Tegneren illustrerer dette med at vise et helt sort billede, hvor ingenting af det, som er, findes. Men pludselig bliver alt helt hvidt – lyset er skabt, dagen er begyndt. Derefter går det løs med skabelsen af den natur, som vi kender, og af de himmellegemer, der lyser op på himlens bue. Havdyrene kommer til i en stor mangfoldighed og det samme med alle de vilde dyr. Skabelsen af mennesket er vi ikke på samme måde vidner til i tegneserien. Vi får dog at vide, at manden blev skabt før kvinden, men at de i øvrigt er ligeværdige skabninger.

Tegneserien stopper ikke med skabelsen, men viser også syndefaldet med menneskenes ulydighed. Nøgenheden tematiseres, og Guds straf bekendtgøres. Dog tematiseres også Guds omsorg midt i straffen ved, at det pointeres, at Gud gav menneskene tøj på. Det sidste, vi hører fra de to mennesker, er Evas udråb: ”Hvad nu?” Udråbet kan fungere som en god indgang til samtalen med minikonfirmanderne.

Novellen
Mias fortælling tager sit udgangspunkt to steder i bibelfortællingen, nemlig dels i skabelsesberetningens pointering af, at Gud har pålagt mennesket at herske over skaberværket, og i dels syndefaldsberetningen med omtalen af lemlæstelse og død. Fortællingen, som er en udviklingsnovelle, handler om et døgn i en ung piges liv, en ung pige, som står på tærsklen til at blive teenager, men som stadig holder fast i et verdensbillede, der har barnets karakter.

Det store spørgsmål i novellen er, hvorfor og hvordan Mias elskede onkel Hans både kan betragte naturen og dyrelivet som udtryk for Guds gode skabelse og samtidig leve af at slå selv samme dyr ihjel for at spise dem? Hvordan kan onkel Hans før hvert eneste måltid takke Gud for maden og livet, når han kan dræbe den smukke og uskyldsrene Bambi? Hvordan kan onkel Hans både være den, der nænsomt vækker Mias interesse for rævehold og sommerfugle og den, der betragter naturen som et middel og ikke et mål i sig selv?

Mias fortælling problematiserer ligeledes skabelsesberetningens krav om, at menneskene skal blive mangfoldige og sprede sig over hele jorden og herske over den. Novellen angiver Mias gryende forståelse for, hvad det måske vil sige, at mennesket skal herske over skaberværket.

Temaer i undervisningen
Den bibelske tekst og Mias fortælling er meget forskellige, men har dog visse skæringspunkter, som er centrale for forståelsen af menneskets og naturens grundlæggende vilkår i verden. Fokus kunne sættes på følgende temaer, hvorunder det er vigtigt at bemærke, at man ikke kan nå at behandle mere end et eller to i en undervisningslektion.

1. At herske. Når skabelsesberetningen siger, at mennesket skal herske over havets fisk, himlens fugle og over alle de vilde dyr – hvad vil det så sige? Har mennesket så ret til at gøre lige, hvad det vil med naturen og dyrene? Hvordan ser Mia på det spørgsmål, og hvordan ser onkel Hans på det? Er det udtryk for ondskab at ville slå dyr ihjel enten som jæger eller landmand eller slagter?

2. Skabelsesteologi/økologi. Hvordan har mennesket forvaltet sin ret til at herske over jorden i tidens løb? Hvordan forvalter vi den nu? Har mennesket altid ret til at udnytte naturen til eget bedste? Har naturen en ret i sig selv til at være til uden at skulle være til nytte for mennesket? Hvordan kan den bibelske tankegang gøres gældende i dag?

3. Mias fortælling som udviklingsnovelle. Hvor gammel er Mia? Hvordan opfatter hun naturen og de vilde dyr til at begynde med? Hvordan er hendes forhold til hendes veninde – hvorfor synes veninden ikke længere, at heste er det vigtigste i verden? Hvordan forholder Mia sig til det udsagn? Er der nogen ændring i Mias syn på naturen og det at slå dyr ihjel med henblik på at spise dem i løbet af fortællingen? Har onkel Hans eller Mia ret? Er det okay at slå dyr ihjel: for at spise dem, for at jage, for at fiske eller for sjov skyld? Forsonede Mia sig med onkel Hans og hans valg? Hvordan finder Mia ud af, hvad der er godt og skidt?

4. Skabelse. Et tema kunne også være en ren og skær glæde over skaberværket, hvor præst/kateket og minikonfirmander drager på tur og beundrer naturen i al sin mangfoldighed og pragt. Man kan så tale sammen undervejs om det, man ser.

5. Efter skabelsen og syndefald. Hvorfor blev Eva egentlig fristet? Hvad var det, menneskene pludselig kunne se, da de havde spist af den forbudte frugt? Prøv at få børnene til at diskutere, hvad forskellen er på vores verden og Edens Have. Hvilken forskel gør det, at vi ved, at vi en dag skal dø? Temaet med den vrede Gud og den hårde straf, som Adam og Eva får for at gå imod Guds bud, er vanskeligt. Men man kan pege på den omstændighed, at Guds kærlighed til og omsorg for sine mennesker bestemt ikke ophørte med, at han havde klædt dem på til et liv i vores verden uden for Edens Have. Tegneserien endte med et ”Hvad nu”? Tag udgangspunkt i det. Hvad skete der efter udsmidningen?

6. Forskel mellem bibelsk skabelse og evolution. Hvordan harmonerer en historisk tænkning med evolutionen som omdrejningspunkt med skabelsesberetningen og syndefaldet? Kan man forstå begge måder at tænke på uden at blive helt forvirret? Kan Bibelen fortælle noget om det at være menneske i verden, noget, som evolutionstænkningen måske ikke kan?

Undervisningsforslag
Dette undervisningsforslag bygger videre på tema 1 og 4, men kan varieres i det uendelige.

1. Indledning, som minikonfirmanderne er vant til. F.eks. en salme, gerne en skabelsesorienteret én. Fadervor og evt. frit formuleret bøn.

2. Børnene ser eller læser tegneserien, mens underviseren læser teksten højt og fortæller frit fra skabelsesberetningen med vægt på netop det, som han/hun senere vil tage udgangspunkt i. Særligt kan man lægge mærke til 1 Mos 1,28, som skildres på s. 12, billede nr. 6. For netop dette billede tjener som afsæt for fortællingen om Mia og Bambi. Gud giver Adam og Eva ret til at herske over skaberværket. Hvordan hersker mennesket i respekt for både Gud, skaberværket og menneskeheden? Hvordan kan vi gøre det i dag? Gælder det stadigvæk i dag, at man skal herske i respekt for Guds skaberværk? Brug evt. Billedmateriale til Marsmanden til at vise nogle af billederne i stort format og tale ud fra dem.

3. Led efter spor af den mangfoldige skabelse: De ”vilde” sendes ud for at finde mindst ti forskellige blade fra træerne på kortest mulig tid. De ”stille” tegner skabelsesberetningen eller klipper ud af ugeblade til collage i konfirmandstuen. Når alle er samlet igen, diskuteres det betimelige i, at der findes så mange forskellige træer. Fortæl hvor mange, der er katalogiseret i hele verden – benyt søgemaskinen google.dk: Det er et ganske utroligt antal. I det hele taget kan det være en god idé at google f.eks. træer i regnskoven eller finde en side med sære træer i Mexico eller ejendommelige afrikanske gevækster og fremvise resultaterne for børnene, der garanteret vil undre sig over mangfoldigheden af besynderlige træer. Det samme kunne gøres med pragtfulde pelsdyr, forunderlige fisk eller forbløffende fugle. Foto nedtaget fra nettet kunne bruges i collagen.

4. Bladene, udklippene fra ugeblade og tegningerne bruges til en stor collage med skabelsen som tema. Collagen kan evt. senere udstilles i kirken.

5. I anden lektion læses Mias fortælling højt.

6. Man kan nu diskutere menneskets forhold til naturen ud fra disse spørgsmål: Kender du én som onkel Hans? Hvad synes du om, at onkel Hans går på jagt? Er det i orden at skyde Bambi? Har I tænkt over, hvordan mennesket kan herske over jorden på en god måde, så der også er plads til dyr og natur og andre mennesker? Hvordan er det hjemme i jeres egen have? Er det i orden at være glad for sin hund og undulat og samtidig slå muldvarper, rotter og mus ihjel? ”Det er jo ikke til at finde ud af, hvad der er godt, og hvad der er skidt”, siger Mia til slut i novellen. Hvordan finder man egentlig ud af det?

7. Afslutning. Hvis der serveres saft kage/kiks/frugt, kan man evt. synge salmer, hvor vægten er på taknemmeligheden over skaberværket og alle de gode gaver.

Forslag til salmer
Op al den ting, som Gud har gjort, DDS 15
Gud planted en have fra øst til vest, Højskolesangbogen (18. udgave) 521
Du, som gi’r os liv og gør os glade, DDS 369
Vi pløjed og vi så’de, DDS 730
Menneske, din egen magt, DDS 370
Nu titte til hinanden de favre blomster små (f.eks. vers 2), DDS 750

En bøn over dagens tema

Kære Gud
Du, som har skabt os med øjne til at se med
ører til at høre med
mund til at snakke og smile med
arme til at omfavne og arbejde med
ben til at styrte af sted og spille fodbold med
hjælp os til at forstå, at vi skal bruge vores
evner til at skabe glæde for andre med.
Amen.

Leise Christensen