Afsnit 4

Novelle: Den forkerte lillebror – Runes historie
Tegneserie: Jesu dåb – Mattæusevangeliet 3,13-17 og 4,1-11

Målformulering
Både novellen, bibelteksten og tegneserien handler om at høre til. Formålet med fortællingerne i undervisningen af minikonfirmander er at vise, at der er et sted, hvor vi som mennesker hører ubetinget til, selvom vores liv, hverdag og familieforhold nu og da kan synes kaotiske og forvirrende. Undervisningen skal vise og gøre børnene fortrolige med den tankegang, at vi mennesker altid er Guds børn, og at vi altid har ret til at kalde os netop det – uanset vores øvrige tilhørsforhold i verden.

Bibelteksten
Med denne lektion er vi inde på noget af det mest centrale i vores forståelse af kristendommen og noget af det vigtigste i (folke)kirkens lære. Det handler nemlig om dåben, Jesus’ dåb og dermed også vores dåb. Teksten, som lektionens tegneserie har hentet sin inspiration fra, er Matt 3, hvor Johannes døber Jesus.

Som underviser kan man have Lukas’ beretning om Johannes Døbers underfulde undfangelse og Johannes’ tidlige relation til Jesus i baghovedet, når man beretter om Johannes’ dåb af Jesus i Jordanfloden. Først afviser Johannes at døbe Jesus med henvisning til, at det burde være Jesus, der døbte Johannes. Med indvendingen anerkender Johannes, at Jesus er noget ganske særligt, og det er en central pointe i teksten. Men Jesus nægter, idet retfærdigheden må ske fyldest ved, at Johannes er døberen.

Underviseren kan her have med i sine overvejelser, at Jesus ofte indtager den forbløffende position, at han, som er Guds søn, den længe ventede Messias, er tjeneren, ydmyg (senere ydmyget) og befinder sig på nederste trin i det samfundsmæssige hierarki. Denne ordveksling midt ude i Jordanfloden fortæller således noget om kernen i det budskab, som Jesus kom med, og som var konstituerende for hele hans færd i verden.

I Matt 4,1-11 har Jesus søgt ud i ensomhed i ørkenen og bliver her fristet tre gange af Djævelen. Fristelse betyder i Det Nye Testamente ikke så meget forførelse eller forlokkelse som prøvelse. Med Djævelen som redskab prøver Gud sine mennesker, for at de kan vælge det godes vej. Men det at blive fristet er en svær situation, som man må bede Gud om at blive skånet for, sådan som Jesus lærer disciplene det i Fadervor. Jesus klarer dog selv fristelsen i ørkenen ved at tilbagevise Djævelen med velvalgte skriftsteder fra Det Gamle Testamente.

Tegneserien
Tegneserien forholder sig loyalt til det, som berettes i Mattæusevangeliet om Jesus’ dåb. Man ser Johannes’ karakteristiske kameluldskutte, mens han står derude i floden og døber de tilkomne, og man fornemmer ligeledes tydeligt Johannes’ forbløffelse over, at Jesus vil døbes af ham og ikke omvendt. Tegneren tolker Johannes’ dåb af Jesus som et tegn på, at Gud ønsker fællesskab med sine mennesker, og som et bevis for, at Jesus i sandhed er et menneske. Der lægges altså stærkt vægt på inkarnationen.

På s. 40 billede 6 fortæller tegneren, at der dog også er en anden siden af Jesus’ natur og jordiske virke, nemlig den, hvor Jesus har en særlig forbindelse til himlen. Denne særlighed ved Jesus føres over i den følgende fortælling, fristelsen i ørkenen. Her fristes Jesus, efter 40 dages faste i ørkenen, af Djævelen, men afviser ham og møder til sidst den samme åbning til de himmelske gemakker som i dåbsfortællingen.

Man kan lægge mærke til, at Jesus’ dåb i Jordanfloden er tegnet i smukke, klare og lyse farver, og at der er en vis venlig højtidelighed over ansigtsudtrykkene hos de to hovedpersoner, mens scenerne, der omhandler djævelens fristelser, er holdt i farvepalettens mørke og mere truende nuancer med mørkegrå, brun, mørkegrøn og sort som bestemmende. Djævelen er ikke tegnet som en person, men som en led røg, der smyger sig slangeagtigt og uafvendeligt om Jesusfiguren i sit forsøg på at indkapsle ham i sit onde spind. Kun det sidste billede, hvor himlen åbner sig, og de gyldne engle træder frem, er hvidt, lyst og tillidsvækkende og beretter om, hvem der gik sejrrigt ud af dysten.

Novellen
Hovedtemaet i novellen handler om at høre til. Novellen har størst relation til dåbsfortællingen og mindre til fortællingen om Jesus’ fristelse. Den handler om, hvor mennesket egentlig hører til i en stor, forvirrende verden med mange relationer, tider og steder. Og om hvordan dåben passer ind i det store puslespil, som udgør den menneskelige tilværelse. Novellen kredser til tider ret langt fra det bibelske tema, men gør det alligevel på en måde, så læseren fornemmer, at der i denne charmerende fortælling gemmer sig noget væsentligt om at høre til, have fodfæste og ståsted i livet.
Af novellen fremgår det ikke, hvor gammel Rune er, men han er formentligt ikke i nærheden af konfirmationsalderen endnu. Derfor skal det bemærkes, at det i folkekirken ikke er skik, at børn under 13-14 år bærer børn til dåben, sådan som det fremgår af novellen, at Rune har gjort med sin nye lillebror, Silas.

Temaer i undervisningen
Selvom fristelsen i ørkenen er en fortælling, der ofte vækker børn interesse pga. det farlige og mørke aspekt, er det formentligt hensigtsmæssigt i undervisningen at tage afsæt i fortællingen om Jesus’ dåb, da den giver anledning til en gennemgang af noget af det vigtigste for kristentroen og for kirken, nemlig dåben og vores dåbspraksis (som jo er grunden til, at minikonfirmanderne overhovedet er til stede). Desuden har denne fortælling den tætteste sammenhæng med tegneserien.

De fleste børn ved, at de hører til et sted, nemlig hjemme hos deres forældre. Samtidig kan vi ikke lukke øjnene for, at det for mange børn i dag slet ikke er så entydigt det med tilhørsforhold: Fænomener som papforældre, reservesøskende, pleje- og adoptivforældre, børn på gule plader, plastikonkler og otte bedsteforældre er slet ikke ukendte. Disse familieforhold kan være meget lykkelige og trygge, men kan også af nogle opleves som forvirrende og uoverskuelige i en i forvejen stor verden. Derfor kan man i undervisningen godt betone, at der i al fald er ét sted, hvor vi alle hører hjemme – store som små, tykke som tynde, unge som gamle, født i Afrika eller i Danmark – nemlig hos Gud. Hos Gud er vi alle accepterede og elskede lige præcis som dem, vi er.

Denne helt særlige relation til Gud kommer i stand ved dåben – sådan, som det også beskrives i novellen med Silas’ dåb. I tegneserien ser man helt tydeligt, hvordan himlen åbner sig, og Helligånden daler ned til Jesus, og sådan er det også for det barn, der bæres til dåben i kirken. I dåben åbner himlen sig, og barnet får del i Helligånden, ofte symboliseret ved duen, der er sat fast på dåbshimlen eller er afbilledet på dåbsfadets bund.

Hvis man som underviser går meget ind i på emnet om de hjemlige forhold, skal man være opmærksom på, at det for nogle børn er et meget ømtåleligt område, som kan føre til en længere snak. Man skal derfor sørge for at kunne tage hånd om barnet og høre på, hvad det har at sige.

Mulige temaer i undervisningen:
1. Dåben, som beskrevet i tegneserien (dåbens betydning).

2. Dåben, som den praktiseres i folkekirken (hvem, hvordan, hvilken alder, hvorfor).

3. Dåben, som en særlig relation til Gud (gudsbillede – Gud som far, hyrde, klippe, løve etc.).

4. Dåben, som den tryghed og omsluttethed, der altid følger et menneske på dets vej gennem livet (dåbens sjælesørgeriske betydning, tryghed, kærlighed).

5. Dåben, som tilgivelse og accept (rummelighed, eksistentielle aspekter, Gud som det faste tilhørsforhold).

Undervisningsforslag
1. Indledning med salme og Fadervor. Salmen kunne være den dåbssalme, som normalt bruges i kirken.

2. Læs tegneserien med børnene, og læs derefter Runes fortælling højt, måske i lettere forkortet form. Tal om dåbens betydning ifølge de tidligere nævnte fem temaer.

3. Gå en tur hen i kirken for at se på døbefonten, mærke vandet, finde duen og høre historien om dengang, de små børn blev dykket helt ned i vandet tre gange med sygdom og forkølelser til følge.

4. Hvis børnene får noget at spise, når de er til undervisningen, kunne man denne dag servere brød med vildhonning i stil med Johannes Døbers kostplan. Honning bliver børnefingre også rigtigt fedtede af, hvorved de bagefter kan opleve glæden ved at mærke det rensende vand glide hen over deres fingre: En erfaring, der kan knyttes til tale om dåben.

5. Her er et idékatalog over kreative indslag, man kan lade indgå i undervisningen:

- Lave døbefonte i ler, klippe duer i pap og papir, male dåbsmotiver med akrylmaling.

- Tale om børnenes egen dåb – måske har de medbragt et foto fra den.

- Man kan lave et rollespil. Rollespil er en undervisningsform, der i særlig grad appellerer til de mere aktive børn. Her kan man lade en dukke blive døbt. Underviseren må have udklædningstøj parat til dem, der skal spille forældre, gudfar/gudmor og faddere, en præstekjole med papkrave eller lampeskærm til den lille præst og et dukkebarn. Forklar inden rollespillet, hvad rollerne dækker over, men tag ikke initiativet fra børnene ved at kræve, at dåbsritualet skal være fuldstændigt korrekt ifølge ritualbog. Det er vigtigere, at indholdet stemmer overens med, hvad dåben indeholder og betyder. Lad børnene føre ordet ved døbefonten, og tag først snakken efter rollespillet.

- Hvis underviseren er en erfaren rollespilsleder, kan man også gennemføre et mere robust rollespil uden for på kirkens arealer, hvor temaet er kampen mellem det gode og det onde. Dåben kan så ses som et tegn på det godes endegyldige sejr over det onde. Holdet deles op i to – de gode og de onde – som kæmper bravt med hjemmelavede sværd og sabler (eller evt. nogen af skumgummi), og hvor dåben til sidst bliver bekræftelsen på, at Gud ikke bare er Herren, men Sejrherren. Døbefonten bliver med andre ord til sejrstrofæet, hvilket den jo ret beset også ligner langt de fleste steder. Savner man yderligere inspiration til rollespil, kan man med fordel konsultere en af de talrige bøger om emnet.

- Alternativt til rollespil kan underviseren foranstalte en skattejagt i kirken, ”Jagten på den hellige gral”, hvor det viser sig – når ruten er gennemført, alle spor afkodet, og skatten, dvs. gralen, er fundet – at gralen er identisk med døbefonten. Hvis dåbsfadet kan løftes op, kan man placere en lille ting til minikonfirmanderne dernede, f.eks. et trækors, en korskage eller andet med relation til emnet.

6. Afsluttende salme. Man kan vælge en dåbssalme eller den, børnene lærte gangen før.

Forslag til salmer
Sov sødt, barnlille, DDS 674
Nu titte til hinanden, DDS 750
Herren strækker ud sin arm, DDS 447
Fyldt af glæde, DDS 448
Vor Herre tar de små i favn, DDS 449
Ingen er så tryg i fare, DDS 49

Leise Christensen