Afsnit 8
Novelle: Jespers historie – Blodsbrødre
Tegneserie: Skærtorsdag – Matthæusevangeliet 26,17-75
Målformulering
Med udgangspunkt i først novellens tematik og derefter en gennemgang
af tegneserien er det målet at vise, hvordan Jesus giver sig selv hen
for at frelse andre. Det virkeliggøres gennem beskæftigelse med
blodet som virkelighed og symbol. Såvel bibeltekst som tegneserie og novelle
foregår inden for en eksplicit drenge/mandeverden og det kønsmæssige
aspekt kan fastholdes i undervisningen.
Bibelteksten
Den bibelske tekst til denne lektion er ikke blot lang, men også særdeles
kompakt med flere store temaer: Jesus’ suverænitet på den
ene side og hans (blodige) offer på den anden; en gammel pagt, som nu
bliver erstattet af en ny; symbolerne vin og brød i relation til blod
og krop – for nu at nævne de mest centrale. Stort set alle temaerne
kredser om Jesus og hans forhold til disciplene. Teksten lægger sig mellem
fortællingen om kvinden, der salver Jesus i Betania før påskemåltidet,
kvinderne på Golgata og ved graven efter korsfæstelsen.
Teksten begynder, da de skal til at fejre påskemåltid sammen. Jesus
sender disciplene ind i byen (Jerusalem) for at forberede påskemåltidet.
Han omtaler sig selv som læreren i forhold til disciplene, og det ligger
på linje med et gennemgående aspekt ved teksten: Jesus’ suverænitet.
Han ved, hvad der foregår, og har indsigt i sin egen videre skæbne
(v. 18 og v. 29). Dialogen med Judas understreger det og signalerer, at her
er der tale om en større plan, der allerede er bestemt (af Gud).
Det konkrete måltid skrider formodentlig frem efter jødisk tradition:
Husfaderen (Jesus) har takket Gud for festen og de har drukket måltidets
første bæger. Hver af de forskellige forretter har deres symbolske
betydning. Det andet bæger skænkes op, mens fortællingen om
udvandringen fra Egypten reciteres og der synges salmer (man sang med stor sandsynlighed
det, som i dag er Sl 113-118 i Det Gamle Testamente). Efter en takkebøn
for de usyrede brød, spises hovedretten, som er påskelammet.
Matthæus fortæller ikke noget videre om dette måltid, men
hans beretning forudsætter det som kulisse. Mange fortolkere mener, at
indstiftelsen af nadveren sætter ind ved takkebønnen for det usyrede
brød. Når Matthæus taler om pagt og blod, kan han altså
trække på en hel jødisk tradition: den gamle pagt og blodet
som et centralt symbol i jødisk påsketradition (2 Mos 24,8). Det
er forklaringen på, at disciplene synes at forstå det udtryk, Jesus
bruger om vinen i det bæger, han løfter ved måltidet (Matt
26,28): ”pagtens blod”. Sådan står der også i
tegneserien og i den autoriserede oversættelse af Bibelen, 1992, mens
der i Den Nye Aftale, 2007, oversættes med: ”med mit blod
indstifter Gud en ny aftale”.
Fortolkere har peget på, at der ikke er nogen bebrejdende tone at spore
i Matthæusteksten, alene konstatering af, at alt går uafvendelig
mod katastrofen.
Tegneserien
Tegneserien har overskriften: Skærtorsdag, hvilket betyder ”den
rene torsdag”. Tematisk lægges hovedvægten her på venskab
og forræderi i forholdet mellem Jesus og disciplene. Tegneserien har to
dele, fordelt ligeligt over de to sider i bogen: indenfor omkring måltidet
(s. 74) og udenfor på (Olie)bjerget og i (Getsemane)haven.
Vi begynder med måltidet, hvor alle er sammen uden at man på tegningen
kan se, hvem der er Jesus. Først med de sidste billeder på siden,
da han slutter den nye pagt, kan vi se, hvem der er Jesus ved bordet. Måltidet
synes først harmonisk, tegnet i varme farver, men afbrydes dramatisk
med et nærbillede af Jesus, der forudsiger, at en af disciplene vil forråde
ham. Disciplene tegnes både her, på bjerget og i haven i samlet
flok eller i mindre grupper, aldrig enkeltvis. Dog tegnes Peters fortvivlelse
over at have fornægtet Jesus på det sidste billede i et dramatisk
nærbillede.
Tegneserien bevæger sig i form og farvevalg fra det nærmest hyggelige
påskemåltid (varme farver) til katastrofen (mørke blålige
farver). Undervisningen kan følge denne udvikling bl.a. ud fra en diskussion
af Peter på de sidste to billeder: Hvad sker der med Peter i løbet
af fortællingen?
Novellen
Novellens hovedtema er blodet som symbol på venskab. Ligesom i bibelteksten
tematiseres venskab og forræderi, men det er tydeligvis blodet som symbol
og realitet fra nadveren, der har inspireret forfatteren.
Også i novellen er vi blandt det maskuline køn: To drenge har beseglet
deres venskab ved at blande blod i bogstaveligste forstand og vel også
i overført betydning. Men venskabet sættes på prøve
og først til sidst finder drengene hinanden igen.
Tematikken om blodet står stærkt, fordi det her i novellen ikke
alene er symbolsk men også helt konkret drengenes eget blod. Herved rammer
novellen noget centralt i forståelsen af den kristne nadver, som jo også
er både et rigtigt måltid og et måltid med stor symbolsk betydning.
I nadveren giver Jesus sig selv hen for at frelse mennesker. Men vejen dertil
går over forræderi og skuffelse som både et grundlæggende
livsvilkår og som en del af Guds overordnede frelsesplan. Ikke mindst
Judaskysset rummer denne dobbelthed.
Temaer i undervisningen
Som nævnt er den bibelske tekst lang og kompleks, og novellen og tegneserien
samler nogle af temaerne op men hver med deres fokus. Som underviser er man
nødt til at foretage valg og fravalg af tematikker. Her er en liste med
forskellige temaer fra tegneserien, som undervisningen kan bygges op ud fra:
1. Påskemåltidet. Her lægges vægten på det historiske
og på påskemåltidets betydning i jødisk sammenhæng
som baggrund for den kristne nadver.
2. Jesus og disciplene: Judas’ forræderi og Peters fornægtelse.
Her lægges vægten på det almenmenneskelige i fortællingens
skikkelser, det bagvedliggende menneskesyn med dets psykologiske og eksistentielle
spørgsmål og svar.
3. Jesus’ suverænitet: Han ved alt, men alligevel går det
uafvendeligt mod katastrofen. Her sættes fokus på Gudsbegrebet,
nærmere bestemt hvordan Jesus som Kristus og Guds søn har fuldstændig
indsigt i Guds plan og samtidig giver sig hen for at frelse andre.
4. Nadveren: brød og vin, blod og krop. Her sættes fokus på
blodet som virkelighed og symbol.
Undervisningsforslag
Dette undervisningsforslag følger især tema 4.
1. Indledning f.eks. med fælles sang/salme og Fadervor.
2. Undervisningen kan starte med, at læreren skær sig (lidt!) i
hånden, blot lige nok til at det bløder. Det efterfølges
af en kort samtale omkring f.eks. følgende: blod som personligt, blod
som forbundet med smerte, blod som forbundet med liv og troskab.
3. Novellen læses op, den kan også genfortælles i kortere
form, hvis man vælger kun at afsætte én lektion.
4. Bed eleverne om i mindre grupper at lave et lille teaterstykke (5 min.) om
dengang Bjørn og Jesper blev blodsbrødre. Hvad skete der, og hvad
kan de have sagt (er ikke med i novellen men forudsættes). Efter lodtrækning
spilles et af stykkerne.
5. Tegneserien inddrages. Alle læser den hver for sig, gerne således,
at de hver især på forhånd har valgt et sted i rummet, som
de i særlig grad mener, vil være velegnet til at læse denne
historie (som de endnu ikke kender, men kun har en anelse om via novellen og
den smule, de måske har smugkigget).
6. Derefter fokuseres på enkelte billeder som evt. præsenteres via
projekter, se Billedmateriale til Marsmanden.
- Vis s. 74 billede nr. 6: Pagtens blod. Samtale evt. ud fra følgende
spørgsmål: Hvad handler billedet om? Hvad har det med blod at gøre?
Er der nogen sammenhæng med det, vi hører om i novellen?
- Vis s. 75 billede nr. 6: Judaskysset. Samtale evt. ud fra følgende
spørgsmål: Hvorfor forråder Judas Jesus? Kunne han have ladet
være?
Forslag til salmer
Når jeg er træt og modet svigter, DDS 658
Gertrud Yde Iversen
