Afsnit
2
Novelle: Tøzeloven – Marias historie
Tegneserie: De
ti bud – 2 Mos 19-20 og 32-43
Målformulering
Målet med dagens undervisning er at få børnene til at reflektere
over, hvad det vil sige at afgive et løfte, og over hvad det vil sige
at overholde det. Målet er også at bringe børnene derhen,
hvor de kan tage stilling til, hvad man kan gøre, når man kan
se, at overholdelsen af et afgivet løfte bliver for svært for
andre så vel som for én selv. Bibelfortællingen og Marias
fortælling ligger tæt på hinanden i emnekreds, selvom dilemmaet
er tydeligere hos Maria end i tegneserien.
Bibelteksten
Denne fortælling om Moses på bjerget i Sinajørkenen er
en skelsættende fortælling – en af de vigtigste både
for jøder og kristne. Vigtig, fordi det var her, Gud indgik sin første
aftale med menneskene, nemlig israelitterne, og vigtig, fordi de ”færdselsregler”,
der her nedskrives, både mellem mennesker og Gud (buddene 1-4) og mennesker
imellem (buddene 5-10) stadig er gangbare og alment kendte trods deres høje
alder.
Aftalen, som den kommer til udtryk i de ti bud, er bindende for både
Gud og mennesker, sådan som aftaler nu engang er det. En klassiker er
også fortællingen om dansen om guldkalven, hvori det beskrives,
hvordan det israelitiske folk blev utålmodigt i deres venten på
at høre nyt fra Gud via Moses. Så da Moses var oppe på
bjerget for at modtage yderligere instrukser fra Herren, erstattede de den
sande gudsdyrkelse, som forordnet af Gud, med at danse omkring en hjemmegjort
kalv af guld. Dette skete på trods af, at det var et brud på lige
præcis den aftale, som Gud netop havde indgået med sit folk. Væsentligt
er det også at bemærke, at Gud i disse tekster ikke træder
frem med et ansigt eller en krop, men forbliver usynlig, ligesom også
hans stemme er fordrejet og lyder som en art torden: Det regnedes for forbundet
med livsfare at se eller høre Gud direkte!
Underviseren skal være opmærksom på, at der i tegneserien
er en mindre uoverensstemmelse mellem billede 1 og billede 2 på s. 23:
De ti bud, som illustreret på billede 1, har den ordlyd og rækkefølge,
der findes i den kristne tradition og hos Luther, mens billede 2 med guldkalven
refererer til det 2. bud, der i den gammeltestamentlige rækkefølge
i 2 Mos 20,4 lyder: ”Du må ikke lave dig noget gudebillede i form
af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet
under jorden”. Billedforbuddet som det 2. bud har den kristne tradition
valgt ikke at medtage. I stedet er det gammeltestamentlige 10. bud blevet
delt i to, der, som på billede 1 s. 23, har nr. 9 og 10 sådan,
at antallet på ti bud bevares.
Tegneserien
Bibelfortællingens tegneserie, der hører til Marias historie,
er fortællingen om Moses på bjerget i Sinaj, de ti bud og folkets
ulydighed, mens han er oppe på bjerget. Fokus i tegneserien er på,
at folkets ledere lovede at ville gøre alt, hvad Gud måtte forlange
i sine bud – de indgik simpelthen en regulær aftale – og
at de alligevel blev utålmodige og gjorde netop det, de ikke måtte
ifølge selv samme aftale. De brød aftalen og skabte sig et gudebillede
i form af en guldkalv, som de tilbad på forskellig vis. Tegneren viser
på s. 22 billede 6, hvordan folket lover at overholde aftalen ved, at
én siger: ”Vi vil gøre alt det som Gud forlanger!”
og en anden tilføjer eftersnakkende ”Alt!”. Dét
giver læseren et fingerpeg om en vis utroværdighed i løfteafgivelsen!
Til sidst pointeres det, at det vigtigste bud er: ”… at man skal
leve i kærlighed til Gud og sine medmennesker”. Det bud kaldes
i Det Nye Testamente det dobbelte kærlighedsbud (Matt 22,36-40),
og er her en sammenskrivning af 3 Mos 19,18 og 5 Mos 6,5. Det er i kærlighedens
lys løfteafgivelsen skal læses, og i det lys mennesket skal handle.
Novellen
Marias historie handler om det at afgive et løfte, men også om
det dilemma, der kan opstå, når man har forpligtet sig til at
overholde et regelsæt, men man kan se, at det vil medføre sorg
og smerte for andre, når man gør det. Fortællingen handler
om en gryende forståelse for forskellen mellem en rigid overholdelse
af regler, normer og love og den overholdelse af regler, der finder sted i
lyset af kærlighed. Novellen gør klart, at en overtrædelse
af regler kan være både nødvendig og kærlig, selvom
udgangspunktet for den mellemmenneskelige samfærdsel er, at regler skal
overholdes. De ti bud er tænkt som grundlæggende og normgivende
regler i et samfund, men netop dette aspekt er ikke et tema i Marias fortælling,
der jo har at gøre med det meget nære, nemlig med en venindekreds.
Temaet kan dog alligevel godt berøres i undervisningen, fordi reglerne
i Marias Tøzeklub tenderer det normgivende på det nære
plan.
Temaer i undervisningen
Følgende punkter kan danne udgangspunkt for en samtale:
1. Løfter. Hvad vil det sige at love noget? Skal man altid overholde
sit løfte? Hvornår er det helt nødvendigt at overholde
sit løfte? Hvornår går det an, eller er det ligefrem nødvendigt
at bryde sit løfte?
2. Regler. Der findes mange klubber af forskellig art med nedskrevne regler.
Er sådan nogle regler altid gældende, når de er skrevet
ned? Er der bud, løfter eller regler, der er vigtigere end andre?
3. De ti bud. Kig på de ti bud, evt. ved hjælp af Billedmateriale
til Marsmanden. Hvad betyder de enkelte bud? Er der nogle af dem, man
godt kan undvære? Hvad er det vigtigste bud? Kan man godt bryde et bud
for at overholde et andet? Kan en situation tænkes, hvor også
overtrædelsen af de ti bud som normgivende instans er nødvendig?
4. Tavshedspligt. Hvad betyder det at have én, som man altid kan henvende
sig til, ”hvis det brænder på”? Hvad vil det sige
at have tavshedspligt under alle omstændigheder?
5. Kærlighedsbuddet. Det dobbelte kærlighedsbud er en væsentlig
forudsætning for kristentroen og formuleres sådan, at mennesket
skal elske Gud og elske sin næste som sig selv (Matt 22,36-40). Det
lyder flot og rigtigt, men hvad vil det egentligt sige, og hvad betyder det
for hverdagen? Hvad betyder dette bud om kærlighed til Gud og medmennesket
for de løfter, som vi går og aflægger?
6. Fortrolighed. Må man lytte ved døre? Er det en absolut regel,
at man ikke må/gerne må det? Har man krav på at vide alt,
hvad der foregår i familien/vennekredsen/skolen? Hvad må man fortælle
videre? Er det sommetider nødvendigt at fortælle noget videre,
selvom man har fået besked på ikke at sige noget?
Undervisningsforslag
Dette undervisningsforslag bygger videre på tema 1,2 og 3.
1. Indledning, som minikonfirmanderne er vant til: Salme, Fadervor eller fri
bøn omhandlende dagens tema.
2. Underviseren læser novellen med Marias fortælling højt,
og understreger gennem sin læsning, hvad det er, hun/han vil lægge
vægt på i sin samtale bagefter.
3. Spørgsmål til holdet efter oplæsningen kan være:
Har I prøvet at være i Marias situation? Har I prøvet
at være i Trines situation? Er nogen af jer medlem af sådan en
drengebande eller pigeklub? Er det nemt at overholde løfter? Skal man
altid og uden undtagelse holde, hvad man har lovet? Kender I fra jeres forældre,
at de ikke altid holder, hvad de har lovet? Har de gode grunde til det?
Det skal bemærkes, at Marias fortælling i udpræget grad
henvender sig til pigerne, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt
at begynde med tegneserien, så drengene ikke tabes fra begyndelsen.
Hvis Marias fortælling skal drejes ind også på drengenes
boldbane, kan underviseren måske efter højtlæsningen fortælle
denne historie, der i højere grad har relation til deres verden: Jakob
er dårlig til fodbold, men vil gerne være med alligevel. Fordi
Peter er ven med ham, siger han, at det er okay, at Jakob kommer med på
holdet efter skoletid. Men de andre bliver sure, for de gider ikke have Jakob
med, når han aldrig kan score, stå på mål eller lave
et ordentligt forsvar. Peter bliver bange for de andres reaktion på
vej hen til fodboldbanen – skal han bakke op om Jakob og derved holde
sit løfte, eller skal han rette ind efter de andre, så de er
sikre på at slå modstanderne stort, selvom han derved bryder sit
løfte?
4. Underviseren kan dele konfirmandstuen op i to dele, hvor minikonfirmanderne
til at begynde med står i midten af rummet. Derefter refererer underviseren
til nogle historier, hvori løfter, regler og love indgår (som
f.eks. den med Jakob, Peter og fodboldholdet), og minikonfirmanderne går
så til den side, som de er enige i – fx til venstre med dem, der
mener, at Jakob under alle omstændigheder skal med på holdet,
fordi han er blevet lovet det, og til højre med dem, der mener, at
Peter har ret til at sige, at han alligevel ikke kan være med, fordi
Jakob er forholdsvis dårlig til fodbold. Det giver også lidt bevægelse
for urolige børneben. Men det kræver, at underviseren finder
nogle gode, vedkommende historier før undervisningens begyndelse.
5. Herefter læser børnene hver især tegneserien.
6. Herefter kan underviseren spørge: Hvad vil det sige, at man skal
elske andre mennesker? Kan kærlighed betyde, at man ikke skal holde,
hvad man har lovet? Eller betyder det, at man netop altid skal holde, hvad
man har lovet? Hvornår er det i orden at bryde et løfte? Hvad
vil det sige at danse om guldkalven? Israelitterne blev utålmodige efter
at have ventet på nyt fra Gud og Moses i mange dage. Derfor brød
de deres del af aftalen og lavede guldkalven. Er det i orden? Brød
Moses i virkeligheden også sit ord ved at blive så længe
væk?
7. Hvis man ønsker, at undervisningen skal pege mere hen mod de ti
bud, kan man prøve at illustrere de ti buds betydning ved at få
børnene til at lave ”modbud” a la ”Du må ikke
ære din far og din mor”. ”Du skal stjæle”. ”Du
skal slå ihjel” osv. Ved hjælp af Billedmateriale
til Marsmanden kan de ti bud vises på et lærred og som sådan
samle eleverne om opgaven.
8. Man kan nu samtale ud fra disse spørgsmål: Hvilket samfund
ville vi få hvis ”modbuddene” var gældende? Hvad vil
det sige, at man skal elske sin Gud og sin næste? Hvad vil det sige,
at man skal overholde sine løfter, men at det skal ske i lyset af kærlighed?
Forslag til salmer
Menneske, din egen magt, DDS 370
Herre Gud! Dit dyre navn og ære, DDS 7
Loven er et helligt bud, DDS 691
Op, al den ting, som Gud har gjort, DDS 15
Kærlighed er lysets kilde, DDS 696
Den nåde, som vor Gud har gjort, DDS 683
En bøn over dagens tema
Kære Gud
Tak, fordi du har givet os de ti bud,
så vi har noget at holde os til.
Men endnu større tak, fordi du har
givet os kærligheden, som er stærkere
end alle bud og regler i denne verden.
Tak for din kærlighed, som vi kan
dele ud blandt dem vi kender og dem,
vi ikke kender.
Amen.
Leise Christensen