Afsnit 9

Novelle: Heltens barnebarn – Christians historie
Tegneserie: Opstandelsen – Johannesevangeliet 20,1-18

Målformulering
Med udgangspunkt i tegneseriens fortolkning af Jesus’ opstandelse er det målet for undervisningen at hjælpe børnene til at blive fortrolige med opstandelsen som centralt tema i kristendommen og udfordre dertil ved at guide dem gennem følgende pædagogiske proces: se, tænke efter og finde betydning. Opstandelsen i den bibelske tekst er vanskelig at forholde sig til i en moderne verden, men med tegneserien som udgangspunkt vil det anderledes og fremmede blive en pointe i undervisningen.

Bibelteksten
Man kan med en vis ret kalde Johannesevangeliet for eftertænksomhedens evangelium. Det har både ørnens overordnede blik (det symbol, man fra oldkirkens tid har forbundet med Johannes, er en ørn), og det har det nære blik, der beskriver betydningen af det, som sker. Således også i beretningen om Jesus’ opstandelse, som vi bliver vidner til gennem Simon Peters og især kvinden Maria Magdalenas personlige oplevelser af begivenheden.

Johannes’ tekst er som et billede. På den ene side er alt beskrevet meget konkret: På den første dag i ugen, mens det endnu var mørkt, kom Maria ud for at se til graven. På den anden side er der også et sløret skær over fortællingen: Vi hører om den tomme grav, altså ikke hvad der er sket, men resultatet af det. Vi hører om englene i stedet for om Jesus, og da Jesus kommer, tror Maria Magdalene først, at det er havemanden. Senere læser vi de mærkelige ord fra Jesus, som i Bibelen, 1992, er oversat med: ”hold mig ikke tilbage”. I traditionen har man tidligere oversat med: ”Rør mig ikke”, og i Den Nye Aftale, 2007: ”Giv slip på mig”. Den sidste sætning om, at det uden tvivl er ham: ”Jeg har set Herren”, er en central pointe hos Johannes: Disciplene har set og tror – og den som tror, ser også derfor alt klart.

Tegneserien
Tegneserien omsætter bibelteksten til billeder, der koncentrer sig om det personlige. Det nære lag er i fokus og fortællingen følger Peter og Maria. Læg især mærke til nærbillederne af Peters forskrækkelse og vantro og af Maria og hendes følelser. Her er to forskellige reaktioner: Peter reagerer med det samme på nyheden fra Maria og løber af sted mod graven sammen med en af de andre disciple. De besigtiger stedet og går hjem, mens Marias bliver ved graven. Hun græder og ser så englene og derefter overraskende Jesus, som er opstået fra de døde. Maria tror, han er havemanden, skønt tegneren har tegnet ham på præcis samme måde, som han ser ud i de andre historier: Her er der ikke nogen forskel på den jordiske Jesus og den opstandne Kristus.

Novellen
Novellen handler om Christian, som ikke kan finde sig selv i forhold til sin berømte morfar. I fortællingens løb kommer han til et andet syn på morfaren og dermed også på sit eget liv. Novellen tematiserer således en mere eksistentiel fortolkning af opstandelse: Det er den opstandelse, der finder sted her og nu hver gang livet lykkes, og vi tør leve det.

Novellen er en jeg-fortælling. Christian er fortælleren, og det giver novellen et særligt personligt præg. Vi får som læsere indsigt i forandringen i hans forhold til morfaren – fra had til et mere ægte og nuanceret billede af ”helten”. Det bliver samtidig en personlig dannelse for drengen hen imod, som det hedder i novellens sidste linjer, at det, der før var meningsløse brudstykker, nu bliver fundament for mening og sammenhæng i drengens liv og livssyn.

Opstandelse som sådan behandles altså ikke eksplicit i novellen, men er alligevel et grundtema i skikkelse af morfaren, der opstår som en anden i drengens erkendelse: ikke kun en død mand, malet i alvorlige træk som skolens gamle nestor, men nu også et menneske, der var livsglad og levende.

Temaer i undervisningen
1. Opstandelse: ordets betydning i erfaringer og billeder. Her sættes der fokus på, hvordan opstandelse kan forstås forskelligt, f.eks. opstandelse som det at opleve, at livet igen giver mening eller opstandelse som noget, der på alle måder er nyt og rækker ud over de erfaringer, vi kan gøre os med livet i almindelighed.

2. Ordene: ”Rør mig ikke” eller ”Giv slip på mig”. Her fokuseres på mødet mellem Jesus og Maria Magdalena og spørgsmålet om genkendelse og det hellige, som noget der både er anderledes og guddommeligt.

3. Tegneseriens forskellige måder at perspektivere på. Her inddrages billedanalyse til at belyse både fortællingens store overblik – fra livet til den anden side af døden – og den personlige oplevelse, som kan gøre noget virkeligt for den enkelte.

Undervisningsforslag
I dette undervisningsforslag vælges først tema 3 og til sidst et udblik til forskellige opfattelser af opstandelse. I dette tilfælde vil jeg lade den bibelske fortælling, som den kommer til udtryk i tegneserien, stå i centrum og koncentrere undervisningen om billedbetragtninger.

Verden er fuld af billeder, og der er mange måder at fortolke billeder på: Man kan variere, kommentere, brænde eller elske dem, man kan hænge dem op eller tage dem ned, efterligne, overmale, ødelægge, vende om, eksponere, farvelægge dem etc. Tegneserien fortolker tekstens tema, og til sammen er de som et billede, der peger ud på en anden og større virkelighed. Tegneserien lægger sig tæt op ad den bibelske verden, og i tegnerens pen er samspillet mellem lys og mørke dramatisk på samme måde, som det er i den bibelske fortælling.

Børnene har bogen Marsmanden og andre fortællinger fra Sogneager, og i nedenstående forløb kan man arbejde ud fra billederne i bogen, men endnu bedre vil det være, hvis børnene har lagt bogen fra sig, og man arbejder med tegneseriens billeder i elektronisk form ét af gangen, se Billedmateriale til Marsmanden.

1. Indledning evt. med fælles sang/salme og Fader vor

2. Læs Joh 20,1-18 højt. Her anbefales at bruge Den Nye Aftale, 2007.

3. Vis og tal om tegneseriens billeder:
- Vis s. 84 billede 3. Samtale evt. ud fra følgende spørgsmål: Her er Maria Magdalena. Prøv at beskrive, hvordan tegneren her har tegnet hende? Hvad tror I, hun ser?
- Vis s. 84 billede 4,5, 6 og 7. Samtale evt. ud fra følgende spørgsmål: Så løber hun hen til Simon Peter. Tegneren har tegnet tre billeder af Peter, da Maria Magdalene kommer hen til ham. Hvad sker der på billederne?
- Gå derefter tilbage til det første billede, vis s. 84 billede 1. Samtale evt. ud fra følgende spørgsmål: Hvad er det, der sket et par dage før?
- Derefter vises s. 84 billede 8. Samtale evt. ud fra følgende spørgsmål: De andre er gået hjem. Maria græder. Prøv at beskrive hvad der sker på billedet.
- Vis til sidst s. 85 billede 1 og 2. Samtale evt. ud fra følgende spørgsmål: Hvad er engle? Hvordan kan Maria se dem – ligeså tydeligt, som vi ser dem her?

4. Børnene sidder nu med bogen og opfordres til at genfortælle, hvad de husker fra oplæsningen om mødet mellem Jesus og Maria – gerne med inddragelse af tegneseriens sidste billeder også. Samtale evt. ud fra følgende spørgsmål: Hvad sker der så? Peter er på vej ud af døren. Hvor tror I han er på vej hen?

Pause

5. Oplæsning af novellen ”Heltens barnebarn – Christians historie”. Under oplæsningen sidder børnene sammen to og to med ryggen til hinanden, gerne på gulvet. For hvert afsnit holdes en kort pause, og der udvælges en linje, som særligt udtrykker Christians sindsstemning i afsnittet. Børnene får så to minutter til sammen at finde en stilling eller bevægelse, som udtrykker denne stemning. F.eks:
Afsnit 1: Jeg hader morfar
Afsnit 2: Jeg er bare så træt af, at skolen fejrer denne dag
Afsnit 3: Jeg glædede mig til det hele var overstået
Afsnit 4: Rundt om mig så jeg elever med åben mund og blanke øjne
Afsnit 5: Farfars skygge tårnede sig op
Afsnit 6: Så du det? Det var et spørgsmål, jeg havde haft lyst til at stille mor i årevis
Afsnit 7: Måske var det endelig ved at samle sig.

6. Oplæsningen følges af en samtale evt. ud fra følgende perspektiveringer: Hvad synes I Simon Peter og Christian har til fælles? (Spørgsmålet kan uddybes med andre, som leder i retning af at få indblik i den dannelsesproces, som Simon Peter og Christian gennemgår). Christians morfar var både en helt og et almindeligt menneske. Det var Jesus også. Hvilke ord ville I bruge om dem begge?

7. Herefter kan man tale om opstandelsesopfattelser evt. ud fra disse spørgsmål: Hvis man putter en kartoffel i jorden, så rådner den, men den spirer måske også og bliver til nye kartofler. Kan man måske bruge ordet opstandelse om det? Opstandelse kan være nyt liv som i forbindelse med kartoflen. Men englene i fortællingen om Jesus siger noget andet. Hvordan er opstandelse her noget andet og måske mere?

Forslag til salmer
Opstanden er den Herre Krist, DDS 222
Tænk at livet koster livet, DDS 14

Gertrud Yde Iversen