Afsnit 6

Novelle: Marsmanden – Michaels historie
Tegneserie: Zakæus – Lukasevangeliet 19,1-10

Målformulering
Med udgangspunkt i novellen om drengen Michael med tilnavnet Marsmanden ledes undervisningen hen til den bibelske fortælling om Zakæus. Målet er at hjælpe til erkendelse af, at historien om, hvordan Zakæus møder Jesus også er, eller kan være, den enkeltes historie. Vejen til den erkendelse går over drengen Michaels historie.

Bibelteksten
Lukasevangeliet har sit eget særpræg, og et af dem er, at det er en særdeles god fortæller, der fører pennen. Den evangeliske fortælling sættes ind i en frelseshistorisk ramme, hvor Israels historie er en slags forberedelsestid til Jesus’ komme og hans gerninger som altings midtpunkt. For Lukas er troen på Kristus den sande jødedom, og historien om Jesus er opfyldelsen af de profetier og løfter, som blev givet til Israel som Guds udvalgte folk.

Zakæus er faldet ud af denne historie mellem Gud og hans folk. Han er tolder for romerne, og derfor er han en forræder. Det er i Lukasevangeliet de små detaljer, det er værd at lægge mærke til – også som pædagogiske værktøjer. Zakæus er ikke blot tolder, men overtolder, og altså en overforræder. Dertil kommer det ironiske, at han er lille af vækst, og det bliver i fortællingen til en pointe: Zakæus kan ikke se noget for de andre og kan i det hele taget ikke finde en plads i flokken, der samler sig, da Jesus kommer. Så han kravler op i et træ for at se Jesus, når han kommer den vej forbi. Netop der, alene oppe i træet, men altså også synlig i forhold til gruppen, finder Jesus ham og inviterer sig selv som gæst hos Zakæus.

Det bliver alle de andre forargede over. Men Zakæus reagerer straks og vil give alt det tilbage, han som tolder har taget fra folk. Zakæus er både glad over Jesus’ besøg og angrer sine synder. Fortællingen slutter med, at han igen kan regnes med blandt Abrahams sønner – han er igen en del af historien om Gud og hans folk. Han var fortabt, men Jesus har fundet ham og frelst ham.

Fortællingen kan anskues fra i hvert fald tre vinkler:
En kristologisk indfaldsvinkel, hvor v. 10 er fortællingens pointe: Menneskesønnen er kommet for at frelse fortabte/syndere. Ud fra den indfaldsvinkel er det Jesus, der er hovedperson.
En personlig indfaldsvinkel, hvor man først og fremmest forstår fortællingen som Zakæus’ personlige omvendelseshistorie, en form for dannelsesfortælling i forholdet mellem Gud og mennesker.
En etisk indfaldsvinkel, hvor man læser fortællingen som en moralsk kritik af Jerikos indbyggere: enten for at have udstødt Zakæus, fordi han var gået i romernes tjeneste for at tjene til dagen og vejen, eller som en kritik af indbyggerne, fordi de, som jøder, anser ham for uren, når han arbejder for romerne.

Tegneserien
I tegneserien om Zakæus er Lukas’ frelseshistoriske perspektiv ikke med. Her er folk, som de er flest; og vi kan godt forstå, hvorfor de er sure på overtolderen Zakæus. Zakæus er ikke lille, men snarere lidt fedladen og velnæret, men også sympatisk og eftertænksom. Tegneserien viser nærbilleder af ham – mens billederne af Jesus er mere distancerede og viser en slank og velproportioneret høj mand.

Ligesom i bibelteksten er der ingen forklaring på, hvorfor Zakæus vil se Jesus og udfolder så stor energi for at komme til det. Zakæus er hovedpersonen, og de fleste billeder handler om ham og hans forhold til de andre i Jeriko. Jesus er godt nok i centrum i den forstand, at han er den, alle samles om og den, som handler ved at invitere sig selv som gæst hos Zakæus. Men i tegneseriens billeder er Jesus tegnet på afstand. Det er således den ovennævnte etiske indfaldsvinkel, der kommer tydeligt til udtryk i tegneserien, mens pointen om, at Jesus er frelseren, er underforstået.

Novellen
Historien om Michael er en dannelsesfortælling. Han er en plageånd, en ubehagelig dreng, som de fleste er bange for, men som i novellens fortælling ændrer sig og bliver en anden – også i de andres øjne.

Forfatterne har ikke kaldt novellen ”Historien om Michael”, men netop ”Michaels historie”: En dag i Michaels liv, hvor noget lige pludselig er anderledes, og hvor han bliver den, han inderst inde er, og som hans mor altid har set ham som (jf. den daglige kærlige note).

Pludselig en morgen er Michael ikke længere vred, og det er den røde tråd i hele fortællingen: at han uden at have gjort noget, pludselig er blevet ”tømt”. Han er som et tomt kar, der igen skal fyldes, for at tjene sit formål. Drivkraften i historien er at finde frem til, hvad det er, der kan fylde det tomme hul: Mobning af de andre kan ikke, og vreden er der heller ikke mere. Det viser sig så at være angeren, der kan fylde tomheden: Det bliver et ”undskyld”, der forløser og giver ham en plads sammen med de andre på fodboldholdet. Ordet ”undskyld” er da også, som det eneste, fremhævet af grafikeren bag bogen.

Temaer i undervisningen
Der er altså forskellige skæringspunkter mellem den bibelske tekst, tegneseriens Zakæus og Michaels historie. De passer ikke sammen 1:1, men er forskellige belysninger af det samme felt med disse temaer:

1. Ensomhed og fællesskab. Her sættes der fokus på Zakæus’ liv og udvikling – og Michaels som en form for dannelsesproces i retning af at blive den, man er – også i de andres øjne, f.eks. i Jesus’ øjne.

2. Jesus som forsoner. Her drejer tematikken sig om, hvem der er fortællingens hovedperson: Umiddelbart er det Zakæus, men i virkeligheden er det Jesus, der handler på Guds vegne.

3. Jesus som frelser. Her ligger fokus i forlængelse af pkt. 2, men indfaldsvinklen er, hvordan Zakæus møder Jesus og omvendt.

4. Anger, selverkendelse, syndserkendelse og livsmod. Her gælder det især spørgsmålet om, hvilken betydning disse begreber har for de to hovedpersoner, Michael og Zakæus, med udblik til menneskers liv i det hele taget.

Undervisningsforslag
Dette forslag fokuserer på Michaels historie som dannelsesfortælling; tema 1 ovenfor, med tema 2 og tema 4 som sidetemaer. Novellen læses højt i de afsnit, den er inddelt i, mens børnene sidder i de skiftende stillinger, som er angivet nedenfor. Under samtalerne sidder alle i en rundkreds.
1. Indledning evt. med fælles sang/salme og fadervor

2. Indledende afsnit læses. Alle hører dette første afsnit i en stilling, som de finder sig til rette i forskellige steder i lokalet. Herefter en samtale ud fra følgende spørgsmål: Har I nogensinde mødt én som Michael? Noget af det første, vi hører i historien, er, at Michael vågner op og ikke er vred mere. Hvad mener I, det handler om? Bliver drenge vrede på en anden måde end piger?

3. Afsnit to og tre læses (alle hører afsnittet i den mest ubehagelige stilling, de kan finde, ikke farligt, men gerne anstrengende). Herefter samtale ud fra følgende spørgsmål: Michael siger, han er ligeglad, og så lukker han sig inde på sit værelse. Han har det ikke godt. For lidt siden hang/stod etc. I på en måde, som heller ikke var rar. Er det, det samme? Har I tænkt over, hvordan denne her fortælling kan have noget med Bibelen og Jesus at gøre?

4. Afsnit fire læses. Herefter samtale ud fra følgende spørgsmål: Tror I Michael kan spille på hold sammen med de andre efter det, de har oplevet sammen? Hvad er det, Michael gør? Hvad betyder ”undskyld”?

5. Afsnit fem og seks læses.

Pause (hvis muligt spilles fodbold udenfor).

6. Eleverne kommer ind og får hver udleveret bogen Marsmanden og andre fortællinger fra Sogneager, med en seddel stukket ind for at markere, hvor de skal slå op (s. 56: Zakæus). Alle finder et sted, hvor de hver for sig kan læse tegneserien i fred. Sæt gerne en tidsgrænse. Man kan herefter evt. vise billederne fra Billedmateriale til Marsmanden i stort format og samtale ud fra dem og de følgende spørgsmål: Hvad tror I, Zakæus og Michael ville sige til hinanden, hvis de mødtes? Hvordan ville fortællingen om Zakæus blive, hvis vi forestillede os, at Jesus ikke var med i den?

Forslag til salmer
Du satte dig selv i de nederstes sted, DDS 260

Gertrud Yde Iversen