Afsnit
7
Novelle: Ormene – Carstens historie
Tegneserie: Opvækkelsen af Lazarus – Johannesevangeliet 11,1-44
Målformulering
Målet med undervisningen er at åbne for en samtale om døden
og dens overvinder. Døden er et overmåde livsnært emne for
minikonfirmander, hvad man meget hurtigt erfarer som underviser: Ikke så
snart er emnet berørt, før det vrimler med fortællinger
om døde familiemedlemmer og kæledyr. Derfor er det et vigtigt emne,
som skal behandles med god tid og stor nænsomhed.
Bibelteksten
Opvækkelsen af Lazarus udgør et vendepunkt i Johannesevangeliet:
Herefter går vejen direkte mod herliggørelsen på korset,
ligesom det sker efter Peters bekendelse i de synoptiske evangelier. Nu ved
vi, hvem Jesus er: Guds Søn, dødens overmand. Og Jesus viser dem
Guds herlighed (v. 40), som han forudsagde det til Nathanael i Joh 1,50 f.:
”Du skal få større ting at se end det.”
Et af de vigtige træk er, at Jesus venter med at komme, da han bliver
tilkaldt: Nu skal det åbenbares, så ingen længere kan være
i tvivl. Martha og Maria, som må have været de nærmeste til
at kunne tro, holder fast i den fremtidige eskatologi: Engang, på den
yderste dag, skal døden besejres. Men Jesus viser dem og alle andre,
at opstandelsen er her og nu: ”Den time kommer, ja, den er nu, da de døde
skal høre Guds søns røst, og de, der hører den,
skal leve” (Joh 5,25). Og herfra går en lige linje til de middelalderlige
krucifikser, hvor Jesus hænger, ikke som den lidende, men som kongen,
sejrherren, der velsigner enhver, som ser og hører Ordet, der blev kød
i Jesus af Nazaret.
Et andet vigtigt aspekt er teodicé-problemet: Hvis Gud er god og kærlig,
hvorfor skulle netop Lazarus så dø? Og hvorfor sker der så
meget ondt? Dette problem dukker op allerede i præpuberteten og er en
evig kilde til nærgående samtaler, også med minikonfirmander:
Da jeg for nogle år siden havde mit første møde med årets
minikonfirmander, spurgte Vibeke, som er født multihandicappet, og som
aldrig kommer til hverken at gå eller at kunne tale, ved hjælp af
sin talemaskine: ”Du, præst, hvorfor bliver nogen født med
et handicap?”, og 23 børn var med ét meget opmærksomme
på, hvad præsten kunne svare på det spørgsmål...
(Mit svar blev: Ét, at jeg ikke kunne svare på hvorfor; to, at
jeg også mener, at alle mennesker har sine handicap: Nogle handicap er
synlige, andre er det ikke).
Tegneserien
Tegneserien over Joh 11,1-44 er meget loyal over for bibelteksten og har alle
de vigtige elementer med – både det, at Jesus ventede med at komme,
og det, at Jesus griber ind, for at disciplene skal få Guds herlighed
at se. Jesus’ ord: ”Tak Far! Fordi du har hørt mig!”
viser tilbage til begyndelsen af beretningen, (hvor Jesus siger: ”Min
ven Lazarus sover, og jeg vil vække ham”). Fremtiden er blevet nutid,
fordi Guds tid ikke er den samme som vores.
En af tilskuerne udbryder til allersidst: ”Døden fik ikke det sidste
ord!”, som et udtryk for det, der nu skal ske: Jesus går selv døden
i møde for at vise, at selv døden kan slås ihjel, når
Gud er på spil.
Bemærk tåren på Jesus’ kind på s. 65 billede 5
- svarende til bibeltekstens v. 35, som efter sigende er det korteste vers i
Bibelen: ”Jesus brast i gråd”. Det giver god mening her at
dvæle ved Kristi to naturer: sand Gud og sandt menneske. Gråden
og magten til at vække til live gør historien om Lazarus til et
skæringspunkt, hvor disse to naturer i allerhøjeste grad kommer
til udtryk.
Jesus’ sidste ord: ”Tag ligklæderne af ham og lad ham gå!”
lægger direkte op til novellen om Carsten.
Novellen
Carsten har to mareridt, som begge handler om det mørke, han er låst
fast i: Bilen, der kører galt, så hans mor dør, og ormene,
der æder hans mor. Carsten er udenfor, fordi han er låst fast af
den død, som ikke bare har taget hans mor, men som også holder
ham væk fra alle andre. Han har ikke besøgt sin bedste ven, Jesper,
siden ulykken, og han vil ikke tale med sin far, der hver lørdag opfordrer
ham til at gå med på kirkegården. Livet er forbandet og uden
for rækkevidde. Og dog drages han hen til vennerne, fordi han er så
træt af at være alene. (Bemærk, at der er en tydelig forbindelse
til den foregående novelle om ”Marsmanden” med Michael, som
blev trukket ud af sin isolation, da han skrev ”Undskyld” på
fodbolden). Vennerne inddrager Carsten i fællesskabet, men på vejen
hjem bliver han tvunget ind på den kirkegård, han af al magt forsøgte
at undgå, for ulykkesbilen dukker pludselig op.
På kirkegården bliver han så fundet af lyset. Det får
udtryk på en meget fin måde, idet hans far får ham til at
sidde ved graven og mærke efter livet: ”Det er ikke noget, man kan
se. Det er noget, man kan mærke” siger faren, som får Carsten
til at falde til ro. Og da Carsten mærker det komme til sig, fortæller
hans far ham, hvad det er: ”Jeg plejer bare at kalde det fred”.
Temaer i undervisningen
1. Dødens uvæsen: Hvorfor rammer den de levende?
2. Dødens uretfærdighed: Hvorfor rammer den så ofte de forkerte?
3. Hvad er liv?
4. Hvornår kommer Guds Rige?
Undervisningsforslag
1. Et besøg på kirkegården er en god introduktion til emnet:
Hvis der har været begravelse for nylig, giver det god mening at undre
sig over de mange blomster, der ligger på graven. Man kan også give
minikonfirmanderne en opgave, som f.eks.: Find gravsten for nogle, som er døde
i år 2000. Det vil utvivlsomt resultere i mange relevante spørgsmål.
2. Hjemme i konfirmandstuen kan man læse novellen højt, før
man beder børnene om selv at læse tegneserien. Man kan vælge
at vise billeder fra Billedmateriale til Marsmanden i stort format og samtale
ud fra dem.
3. En kort gennemgang af, hvad der sker, når nogen dør og valget
mellem jordbegravelse og kremering. Hvor bliver de døde af? Begravelsesritualets
ord: ”Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du
igen opstå!” er for det meste nok til en hel dobbeltlektion. Det
er vigtigt, at alle får lov til at blive hørt med deres historie
om, hvordan de har oplevet at miste.
4. Man kan også arbejde med tiden: Kan man måle tid? Er der forskel
på 5 min., inden far kommer og henter mig – og på 5 min. inden
man selv kan forlade den leg, man er i gang med? Hvorfor? Måske er Guds
tid en helt anden end vores?
5. Hvor mange har prøvet at lege ”krig”? Og hvor mange har
prøvet at lege ”fred”? Kan man i det hele taget lege ”fred”?
Hvad skulle man gøre i sådan en leg? Prøv at opfinde den
og prøv den af. De fleste vil umiddelbart mene, at ”fred”
blot er fravær af ”krig”, men i novellen er det meget mere:
Det er ”fred”, der får Carsten til at komme ud af mørket
og det fangenskab, han følte sig fastlåst i.
6. Hvis minikonfirmanderne går helt i koma over opgaven ovenfor, kan man
lade dem lege ”Kludder-mor” for at illustrere, at den figur, som
ser ud til at være totalt filtret sammen, som regel kan løses op
igen; hvad øjnene ser, er ikke altid virkeligheden!
7. Enhver kirke har et krucifiks, som man kan vise og diskutere: Hvorfor hænger
vi et billede af den døde Jesus op i kirken? Hvordan ville et billede
af opstandelsen se ud? I forbindelse med samtalen om dette kan man også
lade børnene lave krucifikser med trælister og ”Darwi-ler”,
(som ikke skal brændes; fås i hobbyforretninger), eller ved hjælp
af naturmaterialer. Krucifikset er kirkens symbol på liv efter døden,
selvom øjnene ser noget andet!
Forslag til salmer
Krist stod op af døde, DDS 218
Opstanden er den Herre Krist, DDS 222
Gud ske tak og lov! DDS 751
Dine hænder er fulde af blomster (vekselsang), Salmer og Kirkeviser 63
Dansens Herre, Salmer og Kirkeviser 64
En bøn over dagens tema
Gud, du som véd, hvor mørkt der kan være inden i os,
selvom solen skinner
giv os din fred
luk dit lys ind i os
så vi kan se,
at livet findes lige her og nu
Amen
Finn Dyrhagen
